Support center

Har du et spørgsmål om BIM Shark? Du er det rette sted!

Kom igang med Revit integrationen

Version 4 og nyere

Om addin’et/integrationen

BIM Shark’s addin/integration til Autodesk Revit sørger for at brugerne kan udveksle data til og fra begge systemer via den almindelige internetforbindelse. Der bliver løbende udgivet nye versioner, så vi anbefaler at holde sig opdateret med den nyeste version. Seneste versions og installationsfil kan ses og downloades hér.

Installation

Har du allerede installeret en ældre version (mindre end v4) anbefaler vi at afinstallere inden nedenstående punkter følges.

  1. Hvis der er åbne Revit applikationer, skal de afsluttes.
    Start med at downloade og køre installationen fra: https://bimshark.com/downloads/
  2. Undervejs i installationen kan man specifikt vælge hvilke versioner af Revit add-in’et skal installeres på:
  3. Efter den vellykket installation kan Revit åbnes, og du vil i nogen tilfælde første gang skulle give tilladelse til add-in’et.
  4. Hvis add-in’er er blevet installeret korrekt, vil du kunne finde det i værktøjsbåndet:

Opsætning

For at benytte selve integrationen, skal der ved første brug indtastes en API-kode – som herefter gemmes. API-koden findes under din profil på BIM Shark i punktet: Min profil > API-nøgle:

Hele koden kopieres og indsættes herefter i indstillingerne i Revit integrationen under: Settings > API-key.
Hvis API-koden er gyldig, vil du kunne se dine projeker fra BIM Shark i listen. Her vælges det projekt som du ønsker at integrere med. Til sidst trykkes OK for at gemme indstillingerne.

Bemærk: Valget af BIM Shark projektet vil blive gemt i selve Revit-filen, så hvis andre åbner denne vil den allerede pege på samme projekt.

Overblik

Her får du et kort overblik over de knapper og funktioner som findes i addin-et. Hvis du derimod ønsker at finde ud af hvordan du specifikt bruger integrationen, kan du finde andre artikler, som beskriver dette.

De fleste knapper vil først blive aktive, efter indtastning af gyldig API-nøgle og valg af projekt under Settings.

Her følger en kort forklaring af alle knapperne:

Sync

  • Sync Now: Starter to-vejs synkroniseringen (udveksling af data) imellem Revit-modellen og det valgte BIM Shark projekt. I statusdialogen kan du følge med i hvor langt synkroniseringen er kommet:
    Man kan trykke på Cancel for at afbryde synkroniseringen. Kun data fra fuldente synkroniseringer vil blive brugt. 

Connect Elements

  • From List: Viser en tabel over alle elementer i pågældende Revit model. Markeret element i modellen vil automatisk være markeret når tabellen åbnes. 
    • Link: Forbinde til bygningsdel fra dit BIM Shark projekt
    • See QTO: Viser en liste over instanser som tilhører den valgte type.
    • Reset: Ophæver tilknytning til en bygningsdel fra BIM Shark
    • Show: Fremhæver elementet i din Revit-model, hvis der kan findes et passende view.
  • Current Selection: Genvej tik tilknytning af BIM Shark bygningsdel udfra markeret element (type eller instans) i Revit modellen.

Import/Eksport

  • Link to Documents: Manuel tilknytning af et udgivet dokument fra dit BIM Shark projekt. Kan tilføjes på type eller instans og URL til dokumentet vil blive gemt i parametret “BS Manual Doc Link” på elementet.
  • Sync Schedules: Manuel eksportering af skema til BIM Shark. Skemaet skal starte med “BIMShark” og være det aktive vindue.

Add Filters

Nedenstående filtre kan kun blive tilføjet til Plans, Sections og 3D views, som starter med navnet “BIMShark”.

  • Hide connected elements (Type): Skjuler typer som allerede er tilknyttet til en BIM Shark bygningsdel. 
  • Hide connected elements (Instance): Samme som ovenstående bare for instanser istedet.
  • Color by tenderlist (Type): Farvekoder (grøn/rød) ifht. om elementet er tilknyttet en tilbudsliste eller ej.
  • Color by tenderlist (Instance): Samme som ovenstående bare for instanser istedet. 
  • Color by document (Type): Farvekoder (grøn/rød) ifht. om elementet er tilknyttet et dokument/beskrivelse.
  • Color by document (Instance): Samme som ovenstående bare for instanser istedet. 

More

  • Settings: Åbner indstillinger for addin’et:
    • Load/reload Keynote file automatically?: Vil automatisk indlæse en keynote fil med bygningsdele fra BIM Shark efter hver synkronisering. Klassifikationskoden vil også blive gemt i “Keynote” parametret ved nye tilknytninger til bygningsdele.
    • Save classification code to…: Vil gemme klassifikationskoden i parametret “CCSTypeID_Type”, hvis det er oprettet i modellen.
    • Export Rooms, Spaces…: Synkroniseringen vil medtage 2D-elementer som rum, masser osv. Kan højne synkroniseringstiden.
    • Export Schedules?: Vil automatisk synkronisere alle skemaer i Revit-modellen som starter med navnet “BIMShark”.
    • Export gross area and volume: Udregner og sender brutto mængder (fx areal uden dørhuller) med til BIM Shark på de elementer som kan være “hosts”. Kan højne synkroniseringstiden.
  • Go To project: Åbner det valgte BIM Shark projekt i browseren.
  • Help and Tutorials: Åbner BIM Sharks support-center i browseren.
  • About the addin: Åbner dialogboks hvor bl.a. nuværende versions nr. kan findes.
Artiklen blev sidst opdateret 1 august 2019

Har du stadigvæk spørgsmål? Vi er klar til at hjælpe!

Kontakt os