Support center

Har du et spørgsmål om BIM Shark? Du er det rette sted!

Overblik over Modeldata-modulet

I denne artikel vil du få et samlet overblik over model-modulet under projekter, som er her hvor data fra modellerne bliver vist og styret fra.

Alle numre vil individuelt blive uddybet og forklaret under billedet.

#1 – Valg af model

I denne dropdown-menu vil alle modeller synkroniseret til projektet fremgå. Navnet på model-filen vil fungere som identifikation. Dvs. hvis der allerede findes en model med samme navn, vil denne blive synkroniseret med.

Alle modeller giver et samlet oversigt over alle synkroniserede modeller i projektet. Denne visning er især brugbar hvis man fx vil tilknytte en bygningsdel med elementer som befinder sig i forskellige modeller på én gang.

#2 – Schedules/skema fra Revit

Under fanebladet Schedules vil synkroniserede skemaer/schedules fra Revit blive vist. Al eller dele af data fra skemaer kan indsættes i dokumenter, så man ikke behøver manuelt at holde informationer opdateret fra modellen. Eksempler kunne være dørskemaer, tegningslister osv. Se mere om hvordan du gør hér.

#3 – Skift mellem gruppering

På knappen kan du skifte imellem grupperingen i navigationstræet. Udgangspunktet (Type) er en inddeling på samme måde som Revit:

Kategorier > Typer > Instanser

Hvis der vælges at gruppere efter linkede bygningsdele fra bygningsdelsmodulet (BSID) vil navigationstræet benytte klassifikationstrukturen fra bygningsdelsdatabasen, vil at sortere efter. Det kan især være en fordel hvis man hurtigt vil se hvilke elementer en given bygningsdel er forbundet med.

#4 – Navigation

I navigationsvinduet styres hvad der skal vises i indholdssiden. Strukturen kommer fra BIM-modellen og vil kun vise de kategorier som indeholder elementer.

Vær opmærksom på at man kigger “ned ad” i forhold til hvad man trykker på i navigationstræet. Fx hvis man trykker på en kategori, vil de tilhørende typer blive vist. Vælges en type vil de tilhørende instanser til den valgte type vises osv.

#5 – Handlinger

Ved afkrydsning af én eller flere elementer i indholdssiden, vil ovenstående knapper blive aktive. Fjern BSID bliver kun aktiv hvis mindst én af de afkrydsede elementer er tilknyttet en bygningsdel.

  • Forbind bygningsdel: Åbner dialog til udvælgelse af bygningsdel oprettet i bygningsdelsmodulet i projektet.
  • Fjern BSID: Ophæver tilknytning til bygningsdel for alle afkrydsede elementer.
  • Opret ny bygningsdel: Åbner dialog til oprettelse af ny bygningsdel. Efter oprettelsen vil afkrydsede elementer automatisk blive forbundet til den nyoprettede bygningsdel.

#6 – Sletning af data

På linket kan du slette alle elementer for en valgt model, eller alle modeller ved at stå på Alle modeller visningen.

Ved sletning vil opgaven blive lagt i kø og en notifikation vil gøre opmærksom på når handlingen er blevet udført. Vi anbefaler ikke at synkronisere før sletningen er blevet bekræftet:

Vær opmærksom på at handlingen ikke kan fortrydes og hvis der er tilknyttet bygningsdele vil den automatiske sammentælling af mængder blive reduceret.

Artiklen blev sidst opdateret 21 juli 2019

Har du stadigvæk spørgsmål? Vi er klar til at hjælpe!

Kontakt os