Support center

Har du et spørgsmål om BIM Shark? Du er det rette sted!

Opsætning af dokument

I denne artikel får du indblik i hvordan du kan opsætte dit dokument.

Flyt rundt på afsnit

Afsnit kan både flyttes op og ned, så rækkefølgen ændres, men et afsnit kan også flyttes ind og ud, så det fx bliver et underafsnit til et andet afsnit.

Der er to måder hvorpå du kan justere dette i selve dokument-editoren, som vi herunder gennemgår.

Via Indhold

Udover at indhold giver et overblik over afsnit i det pågældende dokument, så kan den også bruges til at ændre på rækkefølge og hierarkiet for afsnit.

  1. Start med at åbne overbliksvinduet ude i venstre side af skærmen ved at trykke på Indhold:
  2. Øverst oppe trykkes på kappen Rediger rækkefølgen:
  3. Nu kan alle afsnit frit trækkes og slippes rundt i forhold til hinanden:
  4. Når den nye rækkefølge og hierarki er som ønsket trykkes til sidst på Gem for at gemme den nye rækkefølge og hierarki.

Via ikoner

Rækkefølgen og ind- og udrykninger af afsnit kan også styres på selve afsnittet, som du ønsker at flytte. Til højre for afsnittet findes en række små ikoner, hvor enkelte kan bruges til at ændre placeringen.

Ikonerne er dynamiske og vil kun vise de muligheder der er. Fx har det øverste/første afsnit ikke nogen mulighed for at blive flyttet højere op osv.

Låse/skjule afsnitsnummer

Når du flytter rundt på afsnit, vil du opleve at de fleste afsnit har fortløbende numre, som dokument-editoren selv holder styr på – og automatisk bliver opdateret. Hvis du ønsker at ændre det fortløbende tal, så kan du gøre det under ved at at følgende nedenstående trin:

  1. Tryk på Indstillinger for afsnit på det afsnit du gerne vil ændre nummeret på. Du kan kun foretage ændringen på ét afsnit ad gangen:
  2. I dropdown listen kan nummeret låses til et fast tal eller skjules:
  3. Gem indstillingerne ved at trykke på Lås afsnitsnummer.
[“Auto” betyder fortløbende i forhold til forrige afsnit. Dvs. er det forrige afsnit låst til fx 8, så vil det næste afsnit med “Auto” automatisk få tildelt nummeret 9]

Opsætning/ændring af sidehoved/-fod

  1. For at skrive i sidehovedet/-fod af dit dokument skal du vælge Layout redigering:
  2. Ved at dobbelt klikke i sidehovedet eller -foden kan indholdet indsættes eller redigeres:
  3. Når redigeringen er færdig trykkes udenfor redigeringsvinduet (sidehovedet) for at gemme indholdet.
[Bygningsdelsskabeloner har ikke sidehoved eller -fod, da de altid skal indsættes/indgår i et dokument]

Relaterede afsnit:

Artiklen blev sidst opdateret 6 februar 2019

Har du stadigvæk spørgsmål? Vi er klar til at hjælpe!

Kontakt os